tirsdag den 6. marts 2012

Long time no see


Hej lovparken.
Jeg ligger på bænken, på ryggen,
kigger op på den helt igennem blå himmel, som brydes af de stadig bladløse brune trætoppe.
Jeg ser røgen fra min cigaret forsvinde op mod den glødende sol.
Jeg mærker en følelse i på min hud, som jeg ikke har følt hele vinteren.
En varme som breder sig til hver en celle i min krop.
Breder sig til min hjerne og skyder endorphiner og dopaminer ud som i et festfyrværkeri.
Mine venner sidder omkring mig, og snakker om vores andre venner.
Deler deres fustrationer.
Sådan som det skal være, når man man endelig har tid og mulighed for det.
Håbet står skrevet i de ikke eksisterende skyer på himlen,
et håb om at de lyse varme timer er på vej.
Alle mine venner skal danse i aften.
Jeg har ingen billet.
Men det gør ingenting.
For jeg har ny energi og d-vitaminer i mit blod.
Og overskud til at få lige den fest jeg gerne vil, uanset hvem og hvor!