Hej lovparken.
Jeg ligger på bænken, på ryggen,
kigger op på den helt igennem blå
himmel, som brydes af de stadig bladløse brune trætoppe.
Jeg ser røgen fra min cigaret
forsvinde op mod den glødende sol.
Jeg mærker en følelse i på min hud,
som jeg ikke har følt hele vinteren.
En varme som breder sig til hver en
celle i min krop.
Breder sig til min hjerne og skyder
endorphiner og dopaminer ud som i et festfyrværkeri.
Mine venner sidder omkring mig, og
snakker om vores andre venner.
Deler deres fustrationer.
Sådan som det skal være, når man man
endelig har tid og mulighed for det.
Håbet står skrevet i de ikke
eksisterende skyer på himlen,
et håb om at de lyse varme timer er på
vej.
Alle mine venner skal danse i aften.
Jeg har ingen billet.
Men det gør ingenting.
For jeg har ny energi og d-vitaminer i
mit blod.
Og overskud til at få lige den fest
jeg gerne vil, uanset hvem og hvor!
