tirsdag den 6. marts 2012

Long time no see


Hej lovparken.
Jeg ligger på bænken, på ryggen,
kigger op på den helt igennem blå himmel, som brydes af de stadig bladløse brune trætoppe.
Jeg ser røgen fra min cigaret forsvinde op mod den glødende sol.
Jeg mærker en følelse i på min hud, som jeg ikke har følt hele vinteren.
En varme som breder sig til hver en celle i min krop.
Breder sig til min hjerne og skyder endorphiner og dopaminer ud som i et festfyrværkeri.
Mine venner sidder omkring mig, og snakker om vores andre venner.
Deler deres fustrationer.
Sådan som det skal være, når man man endelig har tid og mulighed for det.
Håbet står skrevet i de ikke eksisterende skyer på himlen,
et håb om at de lyse varme timer er på vej.
Alle mine venner skal danse i aften.
Jeg har ingen billet.
Men det gør ingenting.
For jeg har ny energi og d-vitaminer i mit blod.
Og overskud til at få lige den fest jeg gerne vil, uanset hvem og hvor!

fredag den 20. januar 2012

Der er blod overalt

Tiden skulker sig i lykke.
"Lykke er når noget lykkedes" - Aristoteles
Den rette vej, den fede vej.
Verdensrummet som verdens visionærer våger ved, vræller sig i visioner.

Analyse? Fortolkning? Redegørelse?
Forklaring følger ikke.

Hvis man fodrede kalenderen med bare en note mere,
ville der være kalendergalle ud over hele kontorbordet.
Men hva faen?
Jeg dur alligevel ikke til regnskaber og fidiale finanser.

Kunsten - allestedsnærværende.
På vej til København, På skolebænken, Bagved guldbageren, Hjemme på væggen,
Inde i hovedet, På gader og stræder, På forsiden af krimi-romanen, På vejdækslerne,
I belysningsstanderene, Uden for dit vindue, I flimmerkassen, På nettet, På scenen.

Dine salt og peper kværnere er kunst, Du er kunst. Jeg er kunst.
Men vi er ikke skabt af gud.

1. Vi er ikke af modellervoks, vi er ikke af maling, vi er ikke af stemme.
Vi er heller ikke af Træ, heller ej lydbølger.
Vi er ikke af sand eller sten.
Glas eller stof.

Vi er skabt af kød og blod, og gud er jo anti-kødelig ikke sandt?

2. Hvis gud var kunstner, ville han også selv være skabt.
(Rygdækning: Man kan bevise at hos over ca. 60% af nutidens mange kunstnere,
har det kunstneriske placeret i generne.)

Mindfuck indeed, and don't ever ask. Never ever fever beever, bieber. (ej nej ikke ham igen ..)

Der er blod overalt:
Og nu høres vores rim og vor salveskud 
Så vi lever kun de timer vi ik' sælger ud
Og vi svæver kun de timer vi ik' vælger gud
Vi får ældre hud og måske hjernebrud
Kommer vi på scenen ka' du sjaske dejen
Kommer vi på streeten er der flaskeregn 
Vi ændrer ikke verden ved at læse i en bog
Vi lindrer ikke smerten ved at dræbe Anders Fogh
Hvis du vil skrive under så gør det på et tog
Gadeshowet, der lover at det hele bli'r til noget
Med rank og ryger, selvom det virker fjoget 
Er det internationalt, queer, sort og broget
En ode og et kald, for der er blod overalt
En ode og et kald, en klode under vand
Svinekrop i salt, god sod, noget galt?
Jeg si'r det jo kun for der er blod overalt! 
- SORT STUE (det skal vi sgu have mammi)




Shiiiiieeeeeet ;I

fredag den 4. november 2011

facebook update



Ida Pihl deltager i: International filosofiolympiade 2012

"min lærer regner med jeg vinder... SHIIIIIIIIIIIIT! ved sgu ikke hvad jeg har kastet mig selv ud i"

:D haha


søndag den 30. oktober 2011

kedsomhed

Det værste man kan udsætte mig for er kedsomhed.
Lige nu.. I dag?
Jeg keder mig som sindsyg.
Alene hjemme.
Intet at lave.
Få mennesker er til at få fat på.
Og dem der er har andet at lave.

Kedsomhed er en følelse.
Men hvad gør den godt for?
Måske er den til for at få folk til at lave noget.
Deres arbejde, deres lektier, deres vasketøj, deres gaveindkøb etc.

Men i så fald har kedsomhed bare ikke den rette indvirkning på mig.

Fuck dig kedsomhed. Du suger alt glæde ud af mig din store fucktard.




lørdag den 8. oktober 2011

En weekend på gym.

Kl. er 09.40, det er lørdag formiddag, og jeg sidder i kantinen på mit gymnasie.
Det er musical weekend. Skal være omgivet af kreative, dygtige unge mennesker hele weekenden.
Og synge indtil i morgen aften.

Det  regner udenfor, folk render rundt med sutsko og dampende kopper med kaffe og kakao.
Hele kantinen flyder med tasker, soveposer, nodepapirer, manuskripter og computere. Og frem og tilbage render travle hårdtarbejdende mennesker. Alle sammen med målet om at skabe en fantastisk forestilling d. 22 - d. 26 november.

Jeg glæder mig til at komme rigtigt igang om et kvarters tid.
Det bliver hårdt, trættende, udfordrende og halspinende.
Det bliver sjovt, hyggeligt, spændende og socialiserende.

God i have a great feeling about this! <3


fredag den 7. oktober 2011

vi må erkende det..

Vi må erkende det.
Der er på ingen måde nogen naturlig og udefraværende mening med vores eksistens.
Den eneste mening og mål med livets eksistens er at videreføre netop dette.
Og hvis det er den eneste mening, og det eneste mål, så må man kalde det relativt, eller faktisk helt meningsløst.

Universet ville eksistere uden os. Vi må indse det.

Det kunne godt lyde deprimerende, men det får mig til at tænke over:
- jeg tror det er et fact for de fleste mennesker (eftersom dyr ikke har evnen til at kunne filosofere), at der bliver nød til at være en mening og et formål med deres eksistens for at opretholde lysten til den.
- Og eftersom der er en hel del eksisterende mennesker, må man jo konkludere at der i stedet for den naturlige og udefraværende mening, må være et menneskeligt krav om selv at finde sin mening og sit formål med sin egen eksistens.
- Som menneske bliver man (som regel) påvirket, både gennem opdragelse, men også gennem samfundet og det's krav til en, til at finde sit formål. Om det så er at indsamle viden, og videreføre den til unge under en uddannelse. At køre ud midt om natten og rede mennesker der dvaler på grænsen mellem liv og død i sidste øjeblik. At vige sit liv til at kæmpe for andre livs rettigheder. Men det kan også være ting uden for arbejdsmarkedet som at få nogle børn, og lægge grundlaget for at de kan udvikle et godt liv. Det kan være mange ting, og det er meget individuelt hvad hvert enkelt menneske mener giver deres liv mening nok til at leve.
- Men hvad er det så der sker når et menneske vælger ikke at leve? Det må jo simpelthen være når de ikke kan finde et formål eller en mening. Og når døden i hovedet på disse mennesker virker som et mere tiltrækkende sted at være, end det de er i nu, livet.

Hvor ville det dog være nemmere hvis vi var indrettet som dyr. At vi ikke behøvede et formål. Hvis vi kunne leve med at vores formål var reproduktion. Og ikke satte spørgsmålstegn ved noget som helst egentlig? Og dog..

Er spørgsmålene egentlig ikke det der personligt giver mit liv værdi? Jeg har da absolut ikke fundet meningen eller formålet med mit liv endnu. Og har på et tidspunkt fået at vide af en meget klog person at jeg spirituelt set, faktisk ikke har nogen. Men der er alt for mange ubesvarede spørgsmål tilbage i denne verden til at jeg har lyst til at forlade den. Og bare for ikke at udstille mig selv som super trist, vil jeg da også fortælle at jeg har det for sjovt til at vove risikoen, at der ville være sjovere et sted på den anden side.