onsdag den 21. september 2011

Fuldmåne forleden aften

Nattens stille sorte rum fylder mit værelse, fylder mit sind.
Ligeså gerne som jeg ville, ligeså lidt kan jeg egentlig sove.
Der er noget inden i mig, som kalder på mig, prøver at fortælle mig noget.
Tvinger mig til at give svar.
Så jeg leder og leder i nattens blinde.
Og selvom mine trætte øjne falder i, vil min hjerne stadig ikke opgive sin søgen,
og give efter for søvnen.
Men jeg kan jo søge i al uendelighed.
For hvordan skulle jeg kunne genkende svaret, hvis jeg skulle rende ind i det,
når jeg ikke ved hvad spørgsmålet er?


når VI..

Måske lægger vi ikke mærke til det mere..
Men det er der!

Når vi kigger på hinanden, du laver et grimt ansigt og jeg laver et grimt ansigt.
Så er det A.O.D
Når vi sidder helt blomstrede, i Rødvig og nyder en uvirkelig smuk udsigt.
Så er det A.O.D
Når vi sidder trætte i bussen på vej til skole og lytter til den der sang der.
Så er det A.O.D
Når vi ligger laller rundt i ukendte gader, et sted i Danmark på vilde ture og ikke aner hvad der sker.
Så er det A.O.D
Når vi i fuldskab tagger et sted i Køge, og dagen efter ikke kan huske hvor.
Så er det A.O.D
Når vi tager bussen til Hastrup bare for at ryge en smøg, og vente på at tiden går.
Så er det A.O.D

Når vi, når vi, når vi.

Jeg er ikke A.O.D, du er ikke A.O.D, VI er A.O.D!
Vores tid sammen, og vores kærlighed til hinanden, og alt det vilde der i mellem, det er
A.O.D




mandag den 19. september 2011

Morgen hos margit

Så stilfærdigt og uden stress.
Det der med at skulle møde et modul senere, gør virkelig en forskel.
Jeg har rent faktisk spist morgenmad og været i bad?
Det ville aldrig have sket hvis jeg havde sovet back home..

Margit er ude og pynte sig,
mens jeg sidder lidt her og nyder morgensolen skinne ind af vinduet.
Og fik en trang til at dele det med, en, jer, nogen, noget, hvem som helst egentlig.

Elsker min Margit.


fredag den 16. september 2011

Når viserne jagter hinanden..

Hvorfor er det jeg skal have så travlt?
Travlt med mange ting, men mest af alt med tiden i sig selv.
Jeg vil så gerne ud og videre.
Opleve verden, opleve livet.
Flytte hjemmefra mest af alt måske?

Men jeg ved at når jeg på et tidspunkt sidder dér,
i en eller anden totalt nedslidt og tilrøget etværelses på Amager,
og spiser min totalt obligatoriske pasta med discount ketchup, som overskred uløbsdatoen i går,
kæmper for at skrabe den aller sidste rulletobak ud af bøtten, uden resultat,
og ikke en gang kan tage hen til nogen venner og låne lidt af dem, fordi mit klippekort er løbet op.
Så kommer jeg til at læne mig tilbage, og savne de dage hvor man kom udmattet hjem fra skole, og der så bare stod helt nylavet, vegetarisk aftensmad klar til en på køkkenbordet.
Og der var altid varmt vand i hanen, og et hypercard betalt af mutti, som man kunne tage hjem til de fleste af sine venner på.

Hvorfor har jeg så så travlt? Hvorfor kan jeg ikke bare nyde det lette liv mens jeg har det?
Jeg får det aldrig tilbage, og det er allerede ved at være slut.

Tag den med ro ida, settle down and enjoy.

Ville ønske jeg kunne, men tror jeg lider af det der kaldes udlængsel.






søndag den 11. september 2011

D. 11 sep.. and so on

I dag har der været en enorm mindehøjtidelighed på ground zero, hvor twin towers før stod. Og selvfølgelig kan jeg da 100% se hvor forfærdeligt, hvad det nu end var, der skete dengang var, og stadig er.

Men alligevel kan jeg ikke lade være:

En teori bygger på at Bush selv havde en finger med i spillet, på flyangrebet. Der er bl.a. fundet ud af, at der var bomber lagt omkring twin towers, og man kan se på den måde tårnene faldt sammen på, at det faktisk virker mere sandsynligt, at det er disse bomber der smadrede de to tårne, end de egentlige fly. Og jeg tvivler stærkt på at en terrorrist uanset forklædning mv. kunne have fået adgang og anledning til at placere disse bomber. Og i dag har jeg tænkt lidt over.. Altså hvordan kan det hænge sammen, at USA, den stærkeste militærmagt i verden, ikke kan finde og stoppe disse få mennesker.. Hvor lang tid tog det dem at finde Osama Bin Laden? det giver jo ikke mening. Jeg synes det virker lidt som om at Bush simpelthen har skulle finde en undskyldning for at gå i krig. Delvist fordi at han bare er en magt og kamp liderlig fucktard. Og delvist for at sætte ham i "godt lys", i hovederne på alle de sygo nationalister, som synes at jo mere han forsvarede USA, og jo mere krig han førte mod terroristerne, og deres hjemlande, jo bedre.

Noget andet end det. Mindehøjtideligheden i dag var selvfølgelig for at mindedes alle de afdøde ved (undskyld jeg skriver det på den måde, ved det måske er lidt naivt men..) "ulykken", og så deres sørgende venner og familie. Men så kan jeg bare ikke lade være med at tænke: hvor er mindehøjtideligheden for alle de liv (mindre eller mere uskyldige) der er gået tabt, og alle de liv der er ødelagt og arede for resten af deres tid, på USA's krigsherrere's regning? hvorfor er de mindre værd? Hvorfor er der ikke brugt millioner af kroner på at lave et samlet mindested til dem?

Det okkulte og dets modstandere

Sidder en stille aften med levende lys, og en følelse af et vist åndeligt nærvær..
Hører lidt autonom musik og surfer rundt på nettet og samler lidt viden om det okkulte..

falder over det her ved et tilfælde..


(det kan godt være det virker langt.. men læs det hele)

Er jeg den eneste der synes det er siiiiiiiiiiiindsygt langt ude? 
Hvem siger at meditation er dæmonisk?
Og hvad er en dæmon overhovedet?

Hvad nu hvis vi alle engang var guder, og den sande "ondskab" så kom og frarøvede os alle vores gudelighed, og udnævnte sig selv som gud. (ikke bare den kristne gud, men alle religionernes gud), og mindfuckede os til at tilbede sig, og kun fik mere og mere magt, og udnyttede os til at ødelægge vores egen verden og jord. Og alle "dæmonerne" i virkeligheden er vores gamle nu ugudelige gudekroppe, som for nogen, ind i mellem skaber kontakt og prøver at hjælpe os til at indse sandheden.

Hvad nu hvis denne konspiration er sandheden?

- Aliudisme, troen på det omvendte. (lettere umuligt at finde information omkring)


onsdag den 7. september 2011

er godt og ondt både på godt og ondt?

Er de gode handlinger i virkeligheden ikke ofte på baggrund af en ond tankegang?

- Pia har gjort noget godt hun har givet 500,- til Somalia. Men hvorfor har hun gjort det? Rent faktisk fordi at hun regner med at pengene vil nå frem og gøre en forskel, eller fordi hun opnår en god følelse af velgørenhed, god samvittighed, og blot udnytter velgørenheden til dette egoistiske formål?

og er de onde handlinger ikke ofte på baggrund af en god tankegang?

- Terroristen Adam har gjort noget ondt. Han har slået en stor mængde uskyldige mennesker ihjel. Men hvorfor har hen gjort det? Fordi han er ond. Eller fordi han rent faktisk har en bagtanke om at det vil åbne folks øjne op for hvor forfærdelig en verden (han mener) vi lever i, og vil prøve at hjælpe folk til at se det, og håbe på det vil ændre det?

Godt eller Ondt, ondt eller godt.

Går godt og ondt hånd i hånd?


mandag den 5. september 2011

More about me as a person?

GO TO ----> YELLOWLIKE

Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat!

Nu skal jeg fortælle Jer om Jørgen
Jørgen var en tem'lig artig dreng.
Men han plaged' alle med sin spørgen,
fra han vågned' til han gik i seng.
Far og mo-ar blev så trætte af det,
det han spurgte om var noget pjat.
Tit han spurgte bare for at drille,
hvorfor - hvorfor dit og hvorfor dat






vejen til viljen til lærdom

Forskellige og Ens

En lille stund, bare mig, i midten af kantinen. Omgivet af indtryk, mennesker, forskellige og ens. Igang med forskellige ting, men alle igang med noget. Jeg sagde nej, gik fra timen bare for at sidde her et øjeblik. Sidde her og skrive på min lille lab papir. Skrive noget uden et egentligt formål, bare lade tankerne få lidt frit løb, og nyde stilheden i mit hoved, omgivet af mumlen fra alle de arbejdende folk i kantinen, på den ene side. Og de smukke toner fra klaveret i salen, som en person har opsøgt, på den anden side. Bare for ligesom jeg, at få lidt ro og stilhed, og lade kreativiteten få spillerum.

Nogen ville måske mene at det er åndssvagt, en dårlig grund til fravær. Men bliver man virkelig et bedre menneske af at begrave hovedet i skolebøger og lade ens fraværsprocenter fylde op, og tage plads og betydning?

Jeg får det godt og rart, af at sidde her og skrive et par ord, som jeg ved aldrig vil komme til at stå i en af de bøger, man skal kvittere for og læse lektier i. Og er andet egentlig ikke også ligemeget? Hvis jeg får det godt af at sidde her, og det ikke skader andre, så er der vel ingen skade sket?

Hvorfor læse i bøger som jeg synes er kedelige og alligevel glemmer indholdet af, hvis jeg kan skrive min egen lille bog, fyldt med det jeg har lyst til at skrive og det der gør mig glad, alle mine små spørgsmål, som for andre sikkert er store ligegyldigheder? Måske ville jeg finde svarene på mine spørgsmål, ved netop at læse dem. Og hvis ikke.. ja hvad er så problemet i det? Så kunne jeg jo bare blive ved med at spørge, og få det godt, fordi det gør mig glad.

I virkeligheden ville det jo ikke gøre mig forskellig fra alle de andre? Jeg er igang med noget andet end hvert enkel af dem, men jeg er igang med noget, akkurat ligesom dem. Forskellig og ens på samme tid, netop som dem, ens med dem.

I min virkelighed er der altid noget der gør os alle ens, uanset hvor forskellige vi er. Behøver alting at være så kompliceret og problematisk, når det kan koges ned til noget enkelt, men stadig korrekt? Eller er det kun mig der synes det kan det?