Ligeså gerne som jeg ville, ligeså lidt kan jeg egentlig sove.
Der er noget inden i mig, som kalder på mig, prøver at fortælle mig noget.
Tvinger mig til at give svar.
Så jeg leder og leder i nattens blinde.
Og selvom mine trætte øjne falder i, vil min hjerne stadig ikke opgive sin søgen,
og give efter for søvnen.
Men jeg kan jo søge i al uendelighed.
For hvordan skulle jeg kunne genkende svaret, hvis jeg skulle rende ind i det,
når jeg ikke ved hvad spørgsmålet er?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar